Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Koncert med Søren Huss i Grenaa Kirke tirsdag d. 21/3 kl. 20-21.30

Glæd dig til en fantastisk oplevelse, når Søren Huss besøger Grenaa Kirke. Her kan publikum forvente at få en forsmag på Huss tredje dansksprogede soloplade, der har arbejdstitlen MidtlivsVisen. Efter sin udsolgte turné i 2016 ville roserne ingen ende tage. Både anmeldere og publikum blev blæst omkuld af Søren Huss overbevisende præstation. Med sin fantastiske stemme, nærvær og personlige fortællinger imponerede Søren Huss publikum landet over med sine akustiskekoncerter. - Pris: 250 kr.


Søren Huss.
Søren Huss´ solokarriere har indtil videre ført to album med sig, Troen & Ingen (2010) og Oppefra & Ned (2012). Anmelderroste albums, hvor Søren bearbejdede tankerne om livet, kærligheden og ikke mindst sorgen over at have mistet sin kæreste. Live får de dybt personlige sange en ekstra dimension, da Søren Huss ikke kun er en af Danmarks dygtigste sangskrivere, men også er en fantastisk formidler, der krydrer sine rørende fortællinger med humor. Dette bakkes op af efterårets anmeldere, der bl.a. skriver følgende: Søren Huss ender på imponerende fem stjerner, fordi han formår at formidle den største sorg, et menneske kan opleve på den fineste vis. Hans stemme er som en drøm, og teksterne kan forsone selv de værste fjender. Samtidig er Huss mere end sorg. Han formidler et håb og et ønske om glæde. (5 stjerner fra Stine Gliese, Poplish.dk) Huss demonstrerer storartet vokal, som skinner igennem og når ud til publikum, især under nummeret Du Er, som indkapsler den svære erkendelse af tab og savn. (4 stjerner fra Lise Sastakauskas, Gaffa). Blandt andet sagde gæsterne: "En koncert med dig gør mere for krop og sjæl end nogen kan forestille sig". "Det skal simpelthen opleves. Og en fantastisk stemning med Søren Huss´ 100 % indlevelse". "En koncert som kravlede helt ind under huden og sidder der stadig her flere dage efter". Sådan var et lille udpluk af de mange publikums reaktioner, der kom i kølvandet på Huss´ koncert.

Det er hér dét sker:
Grenaa Kirke
Torvet 12
8500 Grenaa
Tlf: 86321415
www.grenaasogn.dk

Kilde: Grenaa Kirke.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam